CHARTER OM
BESKYTTELSE AF PERSONOPLYSNINGER
Privatlivspolitik for So Social ApS
Senest opdateret: 20.08.2026
So Social ApS passer på de personoplysninger, vi får adgang til. Denne politik forklarer med almindelige ord, hvornår vi indsamler oplysninger om dig, hvad vi bruger dem til, hvor længe vi gemmer dem, og hvilke rettigheder du har.
Politikken gælder for www.sosocial.dk, vores profiler på sociale medier, herunder @sosocial.dk, og vores samarbejde med kunder, creators, leverandører og ansøgere.
1. Hvem er dataansvarlig?
So Social ApS CVR-nr.: 41963573Adresse: Amagerstrandvej 42 2300 KBH S E-mail: admin@sosocial.dk
Vi er dataansvarlige for de oplysninger, der er beskrevet i denne politik. Når vi producerer og publicerer indhold på vegne af vores kunder, er vi som udgangspunkt databehandler for kunden. Det står beskrevet i afsnit 5.
2. Hvornår indsamler vi oplysninger om dig?
2.1 Når du besøger vores hjemmeside
Vi indsamler tekniske oplysninger via cookies og lignende teknologier, fx IP-adresse, browsertype, enhed og hvilke sider du besøger. Du giver samtykke til ikke nødvendige cookies i vores cookiebanner, og du kan altid ændre eller trække dit samtykke tilbage samme sted eller i dine browserindstillinger.
Vores hjemmeside kan indeholde plugins og pixels fra sociale medier og annonceplatforme, fx Meta, TikTok, LinkedIn og Google. Når du besøger en side med et plugin eller en pixel, kan platformen modtage din IP-adresse og oplysninger om dit besøg, også selvom du ikke har en profil hos dem. Disse platforme har deres egne privatlivspolitikker, som vi anbefaler, at du læser.
2.2 Når du kontakter os eller bliver kunde
Vi behandler navn, virksomhed, titel, e-mail, telefonnummer og indholdet af vores korrespondance. Er du kunde, behandler vi derudover oplysninger til aftaler, fakturering og bogføring.
2.3 Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev
Vi behandler din e-mail, dit navn og oplysninger om, hvordan du interagerer med nyhedsbrevet, fx om det åbnes og klikkes. Du kan altid framelde dig via linket i bunden af nyhedsbrevet.
2.4 Når du søger job hos os
Vi behandler din ansøgning, dit CV, portfolio, referencer og de oplysninger, du selv giver os undervejs. Send os ikke følsomme oplysninger som CPR-nummer, helbred, religion eller fagforeningsforhold.
2.5 Når du samarbejder med os som creator eller leverandør
Vi behandler navn, profilnavn, e-mail, telefonnummer, adresse ved fremsendelse af produkter, CVR-nummer, kontooplysninger til honorar samt statistik fra dine opslag i kampagner.
2.6 Når du medvirker i indhold, vi producerer
Vi behandler billeder, video og lyd af dig samt dit navn og din rolle, hvis du medvirker i indhold, vi optager for os selv eller for en kunde. Medvirken sker altid på baggrund af dit samtykke, og du kan trække det tilbage.
2.7 Oplysninger fra tredjeparter
Vi kan modtage oplysninger fra vores kunder, samarbejdspartnere, offentligt tilgængelige kilder og sociale medier, fx når en kunde giver os adgang til deres annoncekonto eller sender os kontaktoplysninger på en creator. Vi indsamler kun det, der er relevant og nødvendigt til formålet.
3. Hvad bruger vi oplysningerne til, og med hvilket retsgrundlag?
Vi behandler dine oplysninger til følgende formål og på følgende retsgrundlag:
Besvare henvendelser og sende tilbud
Aftale eller foranstaltninger forud for en aftale, GDPR art. 6, stk. 1, litra bLevere vores ydelser og administrere kundeforholdet
Aftale, GDPR art. 6, stk. 1, litra bUdsende nyhedsbrev og markedsføring
Samtykke, GDPR art. 6, stk. 1, litra a, samt markedsføringslovens § 10Nødvendige cookies og drift af hjemmesiden
Legitim interesse i en sikker og fungerende hjemmeside, GDPR art. 6, stk. 1, litra fStatistik, annoncering og markedsføringscookies
Samtykke, GDPR art. 6, stk. 1, litra aRekruttering
Legitim interesse i at ansætte de rette medarbejdere, GDPR art. 6, stk. 1, litra f. Ved uopfordrede ansøgninger, som vi gemmer, er grundlaget dit samtykke, GDPR art. 6, stk. 1, litra aBrug af billeder og video, hvor du medvirker
Samtykke, GDPR art. 6, stk. 1, litra aEr du under 13 år, skal en forælder eller værge give samtykke på dine vegne. Opdager en forælder eller værge, at vi har oplysninger om et barn uden gyldigt samtykke, kan de bede os slette dem ved at skrive til admin@sosocial.dk.
Bogføring og regnskab
Retlig forpligtelse, GDPR art. 6, stk. 1, litra c, jf. bogføringslovenFastlæggelse eller forsvar af retskrav
Legitim interesse, GDPR art. 6, stk. 1, litra f
4. Automatiske afgørelser og profilering
Vi træffer ikke afgørelser om dig alene baseret på automatisk behandling med retsvirkning for dig. Vi bruger dog segmentering i annonceplatforme, når vi annoncerer for os selv eller for vores kunder. Du kan altid gøre indsigelse mod markedsføring, se afsnit 9.
5. Når vi arbejder for vores kunder
Når vi håndterer sociale medier, annoncering eller community management for en kunde, behandler vi personoplysninger på kundens vegne. Her er kunden dataansvarlig, og So Social ApS er databehandler. Vi indgår altid en databehandleraftale, og vi behandler kun oplysningerne efter kundens instruks.
Har du spørgsmål til behandlingen af dine oplysninger på en kundes profil eller i en kundes annoncer, skal du kontakte den pågældende virksomhed direkte. Du er velkommen til at skrive til os, så hjælper vi dig videre.
6. Hvem deler vi oplysninger med?
Kun de medarbejdere hos So Social ApS, der har brug for det, har adgang til dine oplysninger, og de er underlagt tavshedspligt.
Vi bruger eksterne leverandører, der behandler oplysninger på vores vegne, blandt andet til:
hosting og e-mail
planlægning og publicering på sociale medier
annonceplatforme og analyseværktøjer
økonomi, bogføring og fakturering
projektstyring og fildeling
Vi indgår databehandleraftaler med alle vores leverandører. Vi videregiver også oplysninger, hvis vi er forpligtet til det efter lovgivningen, eller hvis det er nødvendigt for at fastlægge eller forsvare et retskrav.
Overførsel til tredjelande: Nogle af vores leverandører er placeret uden for EU og EØS, primært i USA. Overførsler sker på et gyldigt overførselsgrundlag, typisk EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser eller EU U.S. Data Privacy Framework, kombineret med supplerende sikkerhedsforanstaltninger, hvor det er nødvendigt. Du kan få en kopi af grundlaget ved at skrive til admin@sosocial.dk.
7. Hvordan beskytter vi dine oplysninger?
Vi har tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, der passer til vores størrelse og til de oplysninger, vi behandler. Det omfatter blandt andet adgangsstyring, to faktor godkendelse på vores systemer, kryptering af enheder, adgangskodehåndtering og interne retningslinjer for håndtering af data.
Ingen løsning er 100 procent sikker. Sker der et brud på persondatasikkerheden, anmelder vi det til Datatilsynet inden for 72 timer, hvis det er påkrævet, og vi orienterer dig direkte, hvis bruddet indebærer en høj risiko for dig.
8. Hvor længe gemmer vi dine oplysninger?
Vi opbevarer dine oplysninger i følgende perioder:
Henvendelser og tilbud, der ikke bliver til et samarbejde
Op til 12 måneder efter seneste kontaktKundeoplysninger
Under samarbejdet og i 5 år efter udgangen af det regnskabsår, aftalen ophørte, jf. bogføringslovenNyhedsbrev
Indtil du framelder dig, dog senest 3 år efter din seneste åbningAnsøgninger
Op til 6 måneder efter afslag, medmindre du siger ja til, at vi gemmer den længereCreator- og leverandørsamarbejder
Under samarbejdet og i 5 år efter, jf. bogføringslovenBilleder og videomateriale fra optagelser
Op til 10 årOffentlig brug af billeder og video
Maksimalt 5 år fra første publiceringCookies
Efter den periode, der fremgår af vores cookiepolitik
Vi sletter eller anonymiserer oplysninger, når de ikke længere er nødvendige til formålet.
9. Dine rettigheder
Du har efter databeskyttelsesforordningen ret til:
Indsigt. Du kan få at vide, hvilke oplysninger vi behandler om dig, og få en kopi.
Berigtigelse. Du kan få rettet forkerte oplysninger.
Sletning. Du kan i visse tilfælde få slettet dine oplysninger.
Begrænsning. Du kan i visse tilfælde få begrænset behandlingen.
Indsigelse. Du kan gøre indsigelse mod behandling baseret på legitime interesser og altid mod direkte markedsføring.
Dataportabilitet. Du kan få udleveret dine oplysninger i et almindeligt anvendt format og overført til en anden.
Tilbagekaldelse af samtykke. Du kan altid trække et samtykke tilbage. Det påvirker ikke lovligheden af behandlingen før tilbagekaldelsen.
Sådan gør du: Skriv til admin@sosocial.dk. Vi svarer inden for en måned. Bliver det nødvendigt at forlænge fristen, hører du fra os inden for den første måned.
Klage: Er du utilfreds med vores behandling, kan du klage til Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, dt@datatilsynet.dk, www.datatilsynet.dk.
10. Deling af dine opslag fra sociale medier
Vil vi dele et opslag, et billede eller en video, du har lagt op på dine egne profiler, spørger vi dig først, typisk i en kommentar eller en besked. Svarer du bekræftende, giver du So Social ApS tilladelse til at gengive og dele indholdet på vores egne kanaler.
Tilladelsen gælder globalt i 18 måneder fra første anvendelse.
Du indestår for, at indholdet ikke krænker tredjeparts rettigheder, herunder ophavsret.
Du kan til enhver tid bede os fjerne indholdet igen ved at skrive til admin@sosocial.dk med dit brugernavn og et link eller et skærmbillede.
11. Ændringer i denne politik
Vi opdaterer politikken, når vores ydelser, systemer eller lovgivningen ændrer sig. Den gældende version ligger altid på www.sosocial.dk. Ved væsentlige ændringer orienterer vi dig direkte, hvis vi har dine kontaktoplysninger.
12. Lovvalg og værneting
Politikken er underlagt dansk ret. Eventuelle tvister afgøres af de danske domstole efter de almindelige procesregle